Bandidosrocker sigtet for narkohandel


En af de tre anholdte er ifølge politiet medlem af rockergruppen Bandidos. Arkivfoto


Politiets såkaldte Task Force Vest har onsdag anholdt tre mænd på henholdsvis 30, 29 og 26 år i en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion i tre jyske politikredse.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

En af de tre anholdte er ifølge politiet medlem af rockergruppen Bandidos.

Under ransagningerne blev der fundet narkotika i form af amfetamin.

De anholdte er alle sigtet for handel med narkotika og fremstilles torsdag klokken 10 ved Retten i Randers.

Af hensyn til den videre efterforskning vil anklagemyndigheden anmode retten om lukkede døre.

/ritzau/