Utålmodig Kessler truer med karrierestop


Arkivfoto


Boksestjernen Mikkel Kessler er klar til at stoppe karrieren, hvis der ikke snart kommer skred i planerne om en storkamp.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det er seks måneder siden, at den 35-årige dansker meddelte, at han ønskede at fortsætte sin succesfulde karriere, og at han håbede på en tredje kamp mod Carl Froch, som han senest tabte til i maj sidste år.

Men siden er der intet sket, og nu er Kessler blevet utålmodig.

– Kommer kampen, rydder jeg alt, men jeg kan ikke blive ved med at holde kalenderen ryddet. Selvfølgelig giver jeg boksningen en chance, det er det, jeg lever for, men jeg må indrømme, at lige nu kører jeg på de sidste pumper.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kesslers hund skambed naboens lille terrier
– Jeg har ikke tålmodighed til at vente yderligere et halvt år på at komme i ringen, siger Mikkel Kessler til Ekstra Bladet.

Den danske supermellemvægter slår fast, at der er dage, hvor han overvejer, om han “bare skal droppe det hele”.

– Jeg har ventet og ventet, men der kommer et tidspunkt, hvor jeg bare ikke orker at vente mere, siger han.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler har fået sin hund aflivet
Kesslers ønskemodstander, Carl Froch, sagde i sidste måned, at han går efter at møde mexicaneren Julio Chavez Junior.

/ritzau/