Stort razzia i Pusherstreet fredag morgen


Arkivfoto


Fredag morgen foretog Task Force Pusherstreet et razzia mod Pusherstreet på Christiania. To formodede hashpushere blev anholdt og politiet fandt over 11 kilo hash på et køleskab i Abegrotten (førhen hed det Fælleskøkken).

Like localeyes.dk på Facebook

Task Force Pusherstreet skriver følgende pressemeddelelse om morgenens razzia:

Fredag den 12. september 2014 tog Københavns politis Task Force Pusherstreet på morgenbesøg på Christiania i tidsrummet 0613-0906.

Under aktionen observerede politiet kl. 0613, at en 48-årig mand og en 39-årig mand stod i en bod i Pusherstreet. Kort efter så politiet, at de to mænd solgte hash til en kunde. Politiet skred til anholdelse af de to pushere.

LÆS OGSÅ: Flere anholdte under dramatisk politiaktion
I boden hvor pusherne stod, fandt man 35 joints, 93 gram hash og 27,9 gram skunk.

Den 48-årige bliver fremstillet i Dommervagten, idet Task Force Pusherstreet har anholdt den 48-årige for at sælge hash gentagne gange i løbet af 2014.

Den 39-årige mand bliver løsladt efter endt afhøring.

Task Force Pusherstreet var imidlertid ikke færdige med pusherne denne morgen. Kl. 0707 vendte de tilbage til Christiania for at gennemføre endnu en ransagning rettet mod lagerene tilhørende den organiserede hashhandel i Pusherstreet.

Ved henvendelse i Fælleskøkkenet traf politiet 3 personer.

Politiet iværksatte ransagningen og fandt hurtigt store mængder hash oven på en fryser i Fælleskøkkenet. 3 personer blev anholdt og kørt til en station i København mhp. Afhøring.

De 3 personer bliver løsladt efter endt afhøring.

LÆS OGSÅ: 78 tiltalt for omfattende hashhandel
I alt blev der i Fælleskøkkenet fundet :
11,175 kg hash
1637 joints
300 gr. klip (hashplanterester)
35 gr. Ice
311 gr. Skunk
96 gr. Pot
758 gr. Skunk-smulder
46 gr. Hashmix
4021 kr.
1 gasspray

Ydermere blev der i en lejlighed ovenpå Fælleskøkkenet fundet 8 militære røg-granater samt en militær chokgranat.

LÆS OGSÅ: Husker du: Betjente i kørestol overrasker hashpushere
Politiet fortsatte med at søge efter narkotika og der dukkede hash op fra skure, lejligheder og huller i jorden. Under de forskellige søgninger blev der i alt fundet:
15.921,6 gram hash
Joints – 1.860 stk.
Skunk – 1.762,7 gram
Peberspray/gas – 53 stk.
Kanonslag – 64 stk.
Granater/røgbomber – 11 stk.
Derudover blev der sikret:
1 stk. stjålet cykel
1 sort affaldssæk med skunkplanter
300 gr. klip
35 gr. ice-hash
96 gr. pot
 
Task Force Pusherstreet afsluttede deres aktion kl. 0906 og kunne gå ud af Christiania uden at blive mødt af stenkast, tilråb eller lignende.