Arkivfoto
Østjyllands Politi har i løbet af eftermiddagen og aftenen foretaget anholdelse af 2 yngre mænd på 18 år fra lokalområdet omkring Thorsø, der sigtes for i grov kådhed, eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, da de spændte en snor ud over vejbanen med det resultat, at en motorcyklist væltede.
Efter sagen har været bragt i pressen valgte de hver især selv at rette henvendelse til politiet, hvor de oplyste, at de var gerningsmænd til sagen.
Efter anholdelse, sigtelse og afhøring blev de pågældende løsladt igen.
De begrunder deres handling med fuldskab og drengestreger. Der venter dem nu et retsligt efterspil.
Politiet har nu ikke længere brug for vidner i sagen.