Hvide Bude: To mænd tiltalt for at levere kokain og ecstasy


I løbet af to måneder fra 15. oktober til 18. december sidste år leverede to mænd i alt godt et kilo kokain og knap 100 gram ecstasy til kunder i blandt andet København.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det mener anklagemyndigheden i hvert fald ifølge anklageskriftet mod de to mænd, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Ifølge anklagemyndigheden fungerede de to mænd som såkaldte “hvide bude”, der bragte kokain og ecstasy ud til kunder, der bestilte stofferne via sms.

LÆS OGSÅ: Kokainkunder vil snart få besøg af politiet

Desuden er de tiltalt for at være i besiddelse af 1,8 kilo kokain og 861 gram ecstasy, som er blevet fundet dels på deres bopæle, dels i en bil.

Mændene på 27 og 38 år blev anholdt 18. december sidste år. Og som en ekstra bonus fandt politiet ved anholdelsen et kundekartotek med 200 kunder, som ifølge politiet talte både journalister, advokater og generelt personer i højt placerede stillinger.

LÆS OGSÅ: ”Hvide Bude” – leverede kokain 741 gange til bedsteborgere

De har alle fået et venligt brev fra politiet med et bødeforlæg og vejledning om afvænning for stofmisbrug. Flere kokainkunder meldte sig selv til politiet, da de har brugt firmatelefonen til at bestille narko og derfor frygter, at chefen får besked om ulovlighederne.

I alt har politiet udskrevet bøder til kunder på en lille million kroner. Flere end halvdelen har frivilligt valgt at betale bøden, mens resten skal en tur i retten.

LÆS OGSÅ: kokain-kunder får bøder for næsten en million kr.

Den største bøde til de 200 kokainkunder lyder på 20.000 kroner, da det er dyrere, jo flere gange kunderne har fået besøg af de “hvide bude”.

Første gang en kunde har fået leveret kokain, koster det 3000 kroner i bøde, hvis der er tale om mindre end to gram. Anden levering koster 4500 kroner, og bøden stiger indtil de maksimale 28.000 kroner for køb af doser på under to gram.

Foruden fængselsstraf kræver anklagemyndigheden i alt knap 550.000 kroner i kontanter, diverse “arbejdsredskaber” som vægte og pølsemandsposer samt forskellige dyre mærkevarer konfiskeret hos de to mænd.

Sagen mod mændene, der er beskyttet af navneforbud, kommer for retten senere på året.

/ritzau/