Brian Holm tiltales for blufærdighedskrænkelse


Den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm, er blevet tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Det oplyser hans advokat Karoline Døssing Normann til tv2.dk.

Like localeyes.dk på Facebook

– Der bliver et retsmøde i sagen. Min klient er blevet tiltalt for blufærdighedskrænkelse, siger Karoline Døssing Normann til tv2.dk.

Brian Holm, der nu er sportsdirektør for cykelholdet Omega Pharma-Quick-Step, nægter sig skyldig i tiltalen, siger advokaten.

– Jeg har drøftet anklageskriftet med ham, men han var velforberedt på det. Det ændrer ikke på hans indstilling, nemlig at han nægter sig skyldig, siger Karoline Døssing Normann.

Ifølge tv2.dk ønsker advokaten at holde detaljerne i anklageskriftet for sig selv.

– I må søge aktindsigt i sagen, siger hun til tv2.dk.

/ritzau/