De tre unge, to brødre og en kammerat, havde hygget sig på en af brødrenes værelse, da en af de unge fik brug for at komme en tur på toilettet. Han åbnede døren til en førstesal som var pakket med røg og ild, og som allerede havde afskåret de unge fra at nå husets trappe.
De tre unge flygtede fra ilden ved at springe ud af et vindue, altså et spring fra 1. sal og ned i haven, en manøvre som de alle tre slap helskindet fra. Herefter fik de slået alarm til forældrene som befandt sig i stueetagen og ifølge oplysningerne på brandstedet endnu ikke have observeret branden.
Alle mennesker kom ud af huset, og der skete ifølge oplysningerne på stedet ingen personskade – noget anderledes stod det dog til med selve villaen som led massiv skade, idet førstesalen udbrændte og underetagen som et minimum led massive skader af sod og slukningsvandet.
Brandvæsnet måtte bla. rive store dele af taget ned for at komme ordentligt ind til flammerne, selve indsatsen i starten var slukning udefra med bla. stige og flere angreb med C-rør samt højtryksslanger.
Brandårsagen er pt. ikke kendt.