En kvindelig cyklist kom fredag middag under en lastbil i en alvorlig højresvingsulykke i Nyborg på Fyn.
Ulykken skete omkring klokken 12 krydset ved Havnegade og Strandvejen i det centrale Nyborg.
Kvinden blev ramt af lastbilen, da denne skulle svinge til højre.
Politiet oplyser, at ulykken er alvorlig men at kvinden var ved bevidsthed.
– Hun var ved bevidsthed, da ambulancen kørte, lyder det fra vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi, til TV2 Fyn.
Kvindens tilstand er ukendt.