To lastbiler støder sammen: Begge chauffører bliver dræbt


Arkivfoto


Østjyllands Politi modtog fredag anmeldelse om et alvorlig færdselsuheld mellem to lastbiler.

Det var sket på Genvejen i Viby ved Aarhus.

De to chauffører af lastbilerne var begge teknisk fastklemte.

Ved beredskabernes ankomst til uheldsstedet, blev det hurtigt konstateret, at de begge havde pådraget sig alvorlige skader.

De to chauffører – begge 63 år – afgik ved døden.

De pårørende er underrettet.

Ulykkesstedet var afspærret indtil kl. 01.20 i nat.

De tekniske undersøgelser på stedet skal nu klarlægge hændelsesforløbet og årsagen til ulykken.

Østjyllands Politi har på nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.