Skud i Tingbjerg startede serie af skudepisoder

Skud i Tingbjerg startede serie af skudepisoder

Torsdag aften ved 21-tiden fik politiet anmeldelse om skyderi i Brønshøj i Tingbjerg.

Politiet rykkede ud til stedet og afspærrede et større område.

– Klokken 21.10 får vi en anmeldelse om, at der er affyret flere skud i området, fortalte vagtchef Henrik Brix tidligere torsdag.

Politiet oplyser natten til fredag, at der ikke er nogen, der er blevet ramt af skud i Tingbjerg, men betjente på stedet sikrede et eller flere patronhylstre, som lå på vejen..

– Pludselig er der flere betjente. som løber hen til deres biler og kører fra stedet med udrykning. Det var fordi, der nu også var blevet affyret skud på Nørrebro, siger localeyes.dk’s mand på stedet.

Skyderiet på Nørrebro skete i Stengade, hvor en mand affyrede skud op i luften. Kort efter skete et tredje skyderi, denne gang ved Præstelængen i København NV, hvor der blev skudt efter en tilfældig mand.

Torsdagen tre skyderier er den 21., 22. og 23. skudepisode i København på knap to måneder.

/ritzau/