Forsamling i skolekøkken angrebet med pulverslukker

Lørdag aften blev en pulverslukker fyret af ind i et skolekøkken, hvor flere personer var forsamlet.

Episoden skete efter klokken 22 på Skovvangsskolen i Glostrup.

Her affyrede en eller flere gerningsmænd en pulverslukker ind i skolekøkkenet.

Flere personer, som opholdte sig i lokalet, blev dårlige.

Både politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet, og flere personer blev efterset.

Politiet søgte med hund efter gerningsmanden.