De ialt 15 ødelagte køretøjer stod på en parkeringsplads foran Syddansk Erhvervsskole i Odense, og det var et vidne som søndag eftermiddag opdagede at der var knust en masse ruder i bilerne.
Fyns Politi bliver kontaktet kl. 15.23 af vidnet og kort efter ankommer en patruljevogn til stedet hvor det viser sig at der ganske rigtigt er udført et omfattende hærværk på ti lastbiler og fem personbiler.
Gerningsmanden har skåret utallige dæk op, og knust stort set samtlige ruder på de 15 køretøjer..
En 11-årig dreng bliver overrasket af betjentene på stedet, og han indrømmer med det samme at han er gerningsmanden bag hærværket de mange køretøjer.
Politiet har endnu ikke et konkret erstatningskrav, men oplyser til flere medier at feks. en forrude til en lastbil kan koste op mod 40.000 kroner. Det betyder at hærværket hurtigt kan løbe op i over en halv million kroner.