Søndag arrangerede Foreningen ‘Forsvundne Personer’ den største frivillige eftersøgning, som der indtil videre har været i Emilie-sagen – og i Danmarkshistorien hævder foreningen.
Ved dagens eftersøgning har betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hentet knoglerester ved et vådområde ved Tårnborg Kirke.
Under eftersøgningen blev der fundet nogle knoglerester, men der var tale om rester fra et dyr.
– Det er korrekt, at der blev fundet knogler – men en nærmere undersøgelse har vist, at der var tale om resterne af en hjort, som tilsyneladende er blevet skudt og ‘brækket’ på stedet, siger vagtchef Ole Hald til TV2 Øst.