Vild eksplosion: Hus sprængt i småstykker


En kraftig eksplosion har torsdag eftermiddag raseret et hus i Stjær i Jylland. Huset er sprængt i småstykker.

– Huset, som er blevet ramt af eksplosionen er fuldstændig raseret. Det er bogstaveligt jævnet med jorden, lyder det fra localeyes.dk’s fotograf på stedet.

Politi og brandvæsen er massivt på stedet for eksplosionen.

– Det er et hus, der er eksploderet, og vi regner med, at det er en gaseksplosion. Brandvæsenet er ved at slukke nu, og så håber vi at kunne undersøge stedet nærmere, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi Svend Pedersen til tv2oj.dk.

Det er endnu uvist om der er tilskadekomne i eksplosionen.