Klokken 4.20 fik Københavns Vestegns Politi en melding om, at mindst fem biler var i brand i Nøglens Kvarter i Albertslund.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Jeg ved ikke, præcist hvor mange det er, men det er mere end fem. Brandvæsnet er i gang med at slukke dem derude, siger vagtchef Lars Guldborg.
Han tilføjer, at der ikke skulle være risiko for, brandene spreder sig til flere biler.
Også på Amager var der en enkelt brand i et køretøj natten til søndag.
Den fik politiet i København en melding om først på natten, efter at vidner på Lygtemagerstien havde set en person i nærheden af den antændte varebil, som der var tale om.
Rækken af bilbrande i København og omegn har nu stået på i flere uger. Politiet hører gerne fra vidner, der eventuelt har set noget mistænkeligt i området inden brandene.
/ritzau/