Politiet oplyser, at man leder efter våben, som har været brugt i forbindelse med nogle skudepisoder, der har været i Odense i den seneste tid.
Her optagelser fra Hells Angels klubhus på Persmindevej i Odense. Se optagelser fra politiets aktion hos Black Army på Nyborgvej 140 E nedenfor.
I en pressemeddelelse oplyser politiet, at man indtil videre ikke ønsker at bidrage med flere oplysninger om ransagningerne.
Der har i den senere tid været flere skudepisoder i Odense. 27. august blev et medlem af rockergruppen Hells Angels ramt af skud i benet på en tankstation på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygade.
Knap to uger senere, den 9. september, blev der affyret skud ved Hells Angels’ klubhus på Pedersmindevej.
Politiet er desuden flere gange rykket ud til anmeldelser om skud i området nær Black Army-klubhuset på Nyborgvej.
Senest modtog politiet anmeldelse om et skyderi ved Rosengårdcentret, der ligger et par kilometer fra Black Army Klubhuset. På stedet kunne man dog ikke finde spor efter skyderi.
Sådan har det været nogle gange, og det har fået politiet til at spekulere i, om gerningsvåbnet kan være en revolver. I modsætning til en automatisk pistol, så kaster en revolver ikke de afskudte patronhylstre ud.
Men politiet har heller ikke fundet projektiler eller projektilrester på en række gerningssteder. Ordensmagten har derfor også spekuleret i, om der kan være skudt med løst krudt, eventuelt for at skræmme nogen.
/ritzau/