En visitationszone er et område, hvor politiet kan undersøge personer eller køretøjer uden begrundet mistanke om, at de bærer våben.
Like localeyes.dk på Facebook– Der er blevet indført visitationszoner i de to byer, fordi vi frygter at situationen eskalerer efter episoden tidligere i dag, siger Erik Halkjær, der er pressetalsmand for Fyns Politi.
Episoden, han henviser til, fandt sted omkring klokken 18 lørdag aften. Her blev et medlem af rockergruppen Hells Angels ramt i benet af skud ved en tankstation i det østlige Odense. Den forurettede er kørt på Odense Universitetshospital, hvor politiet også er til stede.
Efterfølgende er en “banderelateret, yngre mand” anholdt i sagen. Manden sigtes for drabsforsøg.
Tidligere lørdag oplyste Fyns Politi, at der muligvis var en større gruppe Hells Angels-medlemmer på vej fra Nyborg, hvor gruppen holder en større fest lørdag.
Festen i Nyborg er ifølge TV2 en større fejring af, at flere afdelinger af rockergruppen fylder 20 år.
Visitationszonerne i Odense og Nyborg vil gælde indtil 4. september.
/ritzau/