Voldsom brand i Fredericia: Politiet advarer mod eksplosionsfare

Politiet advarer borgere i Fredericia om fare for eksplosion i forbindelse med en kraftig brand i en tank med palmeolie. Politiet har valgt at advare borgerne med luftalarmer.

Like localeyes.dk på Facebook

Indbyggerne i et beboelsesområde nær havnen i Fredericia er først på natten til torsdag ved at blive evakueret.

Det skyldes faren for, at en brændende tank med palmeolie på Fredericia Havn eksploderer, siger Lars Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

– Beredskabet, som er de eneste, der kan opholde sig i fareområdet, er i gang med at gå fra dør til dør for at evakuere dem, der skal evakueres, siger han til Ritzau.

Det er beboerne på Elsdyrvej, Skyttevej, Bjørnevej, Egernvej, Jagtvej, Vænget og Depotvej, der evakueres til Fredericia Idrætscenter.


Tv: Her brænder det kraftigt.

To personer blev tidligere onsdag aften kørt på skadestuen, efter at der var gået ild i tanken.

– Det er nogen, der har siddet i en bil og følt ubehag, fordi de befandt sig tæt ved, hvor væsken var løbet ud af tanken. Men umiddelbart formodes det ikke, at det er alvorligt, siger Lars Grønlund.


Klik og se tv af det store opbud af brandbiler.

Varlingssirenerne i Fredericia er i flere omgange blevet aktiveret onsdag aften, fordi myndighederne frygter, at den brændende tank kan eksplodere.

– Tanken kan muligvis eksplodere, hvis den ikke køles ordentligt. Man har derfor sagt, at alle inden for 1000 meter skal holde sig væk og opholde sig indendørs med lukkede vinduer, siger vagtchefen.

– Vi frygter, at fragmenter fra ståltanken kan ramme borgerne, tilføjer han.

Sammen med politiet er Beredskabsstyrelsen til stede på havnen, hvor der ifølge Lars Høg Schou, operativ chef ved Beredskabsstyrelsen, er tale om et kemikalieuheld på havnen.

Det skriver han på sin Twitter-profil.

– Der er i øjeblikket brand i en tank med palmeolie på Møllebugtvej ved Fredericia Havn. Der er en del røgudvikling på stedet, men røgen driver ud over vandet, oplyser politiet en pressemeddelelse.


Se tv fra opsamlingsstedet for de evakuerede beboere.

/ritzau/