90 familier har mistet alt: Kæmpebrand har hærget boligejendom

VANLØSE: Cirka 90 familier står uden tag over hovedet efter en voldsom storbrand har hærget et utal af lejligheder på Grøndals Parkvej.

Den voldsomme storbrand har ifølge de foreløbige oplysninger ikke medført nogen personskader.

Over 100 brandfolk er indsat i kampen mod flammerne som brød ud fredag eftermiddag, og i løbet af kort tid styrtede taget sammen henover en lang række opgange hvor et endnu ukendt antal lejligheder er enten ødelagte af ild, slukningsvand eller røg.