Kraftig brand: 300 halmballer i flammer

Søndag aften brød en stabel halmballer i Villingerød i Nordsjælland i lys lue, ifølge gårdejeren er der tale om lidt over 300 baller, som står i flammerne.

Ilden blev opdaget af forbipasserende, søndag aften, og vidner havde forinden set en person flygte fra stedet på en knallert.

Om den flygtende mand har påsat branden er endnu ukendt.

De 300 baller får lov til at brænde ud, brandvæsnet på stedet sikrer sig at ilden ikke kan sprede sig, men spilder ikke dyrebart drikkevand på slukning af en brand som vil kræve enorme vandmængder.

Branden er næppe slukket før i løbet af mandagen.