Dramatisk brand: Hund reddet og tag styrtede ned over brandmand

En gårdbrand på en ejendom i Pederstrup mellem Silkeborg og Kjellerup udviklede sig natten til fredag dramatisk.

Brandvæsenet modtog klokken 01:48 natten til fredag alarmen om brand på gården, som ligger på Pederstrupvej i Pederstrup.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ejendommen var allerede overtændt, da brandvæsenet kom frem, og den stod ikke til at redde.

Under slukningsarbejdet faldt et tag ned over en brandmand, og det var tæt på at gå alvorligt galt. Brandmanden slap dog heldigt uden alvorlige skader.


Her bliver hundet reddet

Det lykkedes også brandmændene at redde en hund ud af huset. Hunden blev efterfølgende svøbt ind i et tæppe og udstyret med iltmaske.

– Der er mistanke om, at et fastbrændselsfyr på stedet er årsagen, men vi skal have brandteknikere ud på stedet enten i dag (fredag, red.) eller på mandag, siger politiassistent Keld Grosen fra Midt- og Vestjyllands Politi til tv2oj.dk.

Ingen personer kom alvorligt til skade ved branden, men huset er ubeboeligt.