Drama ved supermarked: Parkeret bil brød pludselig i brand

En indkøbstur endte tirsdag aften dramatisk for en bilejer. Han smuttede kort i Kvickly, men da han fem minutter senere kom tilbage, var hans bil brændt og stod omringet af brandfolk.

Like localeyes.dk på Facebook

Kort efter klokken 18 blev der slået alarm til brandvæsenet, fordi en bil pludselig brød i brand på p-pladsen i Holte Midtpunkt.

Kort efter kom bilens ejer. Han var noget slukøret, da han så sin bil, som han havde forladt blot fem minutter før for at ordne nogle ærinder i Kvickly.

Bilen som brændte var en Citroen C3. Årsagen til branden kendes endnu ikke.