Politiet fandt intet ulovligt under ransagning hos Bandidos

Politiet foretog mandag formiddag en ransagning af Bandidos klubhus i Esbjerg. Betjentene fandt intet ulovligt og ingen personer blev anholdt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den ransagning, som Syd- og Sønderjyllands Politi og Task Force Vest igangsatte i formiddags på Bandidos West Ends Adresse i Esbjerg, er nu afsluttet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ransagningen blev afviklet uden problemer og gav ikke anledning til anholdelser. Der blev heller ikke beslaglagt noget under ransagningen, fortsætter politiet i pressemeddelelsen.