National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK har tirsdag og onsdag anholdt og sigtet to mænd for organiseret salg af 1,6 ton hash.

Handel er foregået i Nørrebroparken i København.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

Den ene, en 41-årig mand, blev anholdt tirsdag i Københavns Lufthavn.



Han var på vej ud af landet.

Ved anholdelsen var han i besiddelse af ca. 30.000 euro i kontanter.

Den anden anholdte, en 47-årig mand, blev anholdt onsdag eftermiddag i Vestre Fængsel, hvor han afsoner en anden dom.

Begge de anholdte har tilknytning til organiserede rockergrupperinger.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Københavns Byret onsdag den 9. august kl. 16.00.

De er sigtet for organiseret salg af 1,6 ton hash i en periode fra januar 2019 til december 2021.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre ved fremstilling af de anholdte, og der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke oplyses yderligere i sagen.