Vejbro påkørt af lastbil i Nordsjælland

Onsdag morgen påkørte en lastbil gangbroen over Teglgårdsvej i Humlebæk. Broen har taget skade og vejen er nu spærret af.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.


KLIK og se mere tv.

I første omgang vurderedes skaderne ikke at være så alvorlige, men efter tilsyn af brokyndige er det besluttet at lukke broen og Teglgårdsvej i det næste døgn, så der bliver mulighed for nærmere undersøgelser.

Ved påkørslen kom ingen personer til skade, og den skadevoldende lastbil er fundet.

Der vil være begrænset adgang til Humlebæk Centret og Humlebæk Station fra østsiden, indtil den del af Teglgårdsvej bliver åbnet igen.

I følge Local Eyes’s oplysninger skal bilerne køre en omvej via en skovvej. Det var dog også lige ved at gå galt, da skovfogden ikke var blevet informeret om den midlertidige vej. Han var ved at lukke bommen med en hængelås, da han blev informeret om at hans skovsti var den eneste vej til et større beboelseskvarter.