Grotesk dom: To søstre skal straffes med voldtægt


Foto: Amnesty International


To indiske søstre – den ene blot 15 år – skal straffes med voldtægt og føres nøgne rundt i deres landsby.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det har et lokalt landsbyråd i Indien vedtaget, oplyser Amnesty International.

23-årige Meenakshi Kumari og hendes kun 15-årige søster har levet i skjul siden den 23. maj, hvor deres bror løb bort med en gift kvinde fra en højkaste familie.

De frygtede, at landsbyrådet, kun bestående af mænd, ville straffe familien for brorens handling, og deres frygt viste sig at være velbegrundet.

Landsbyrådet har nu beordret, at søstrene som straf skal voldtages og ydmyges offentligt ved at blive ført nøgne gennem landsbyen med sortmalede ansigter.

Indiens Højesteret har bestemt, at kendelser fra de lokale landsbyråd er ulovlige. Alligevel bliver deres straffe stadig ført ud i livet. Og straf i form af voldelige, seksuelle overgreb mod kvinder er ikke unormalt.

Klik her for at støtte Amnestys International’s protest mod den groteske straf.