Medie: Muligt skudopgør på åben gade i Malmø

Kort efter middag blev politiet alarmeret til Rasmusgatan i Malmø, fordi folk havde hørt høje smæld. Stedet blev afspærret, og politiet oplyser, at de har fundet tegn på skyderi.

Det skriver Expressen.

Politiet vil ikke oplyse, hvilke spor de har fundet, men de vil dog gerne oplyse, at der ikke er fundet tegn på, at nogen skulle være blevet ramt.