‘En chance til’ er en ny film af Susanne Bier med blandt andet Nikolaj Coster-Waldau. Skuespillet er fint, men historien er kedelig og uvedkommende.
To ud af seks stjerner
Andreas og Anna har fået en lille dreng, som de elsker meget højt. Men en nat bliver den lille families liv pludselig ændret for altid, da Anna finder sønnen død. Hvad der startede som et lykkeligt familieliv, bliver nu som en ond drøm.
”En chance til” begynder med enhver nybagt mor og fars værste mareridt: At vågne op til stilhed, hvor der burde komme lyde fra vuggen. Det er et dramatisk og dybt forfærdeligt øjeblik at være vidne til, og herfra bliver alting forandret for hovedpersonen Andreas (Nikolaj Coster-Waldau).
Han bor sammen med sin kone Anna (Maria Bonnevie) i deres fælles hjem med udsigt til havet, hvor mange nætter bliver brugt på at gå tur med deres lille søn, Alexander, som ikke kan sove. Om dagen er Andreas politimand og patruljerer i København med sin makker og gode ven Simon (Ulrich Thomsen). Hvor Andreas lige er begyndt på livet som familiefar, har Simon for længst sagt farvel til sit. Han er fraskilt og bor alene i en rodet lejlighed, hvor køleskabet bliver brugt til at holde sprutten kold. Selvom de således er vidt forskellige steder i deres liv, er de to politimænds venskab dog stærkt, hvor Andreas ofte må tage ud i nattelivet for at hente sin fordrukne ven og lægge ham i seng.
Da Anna finder Alexander liggende død i vuggen, får Andreas en idé, som viser sig at få alvorlige følger. Med de bedste intentioner om at genskabe familieidyllen, trøste sin grædefærdige kone, og redde en ulykkelig skæbne, bytter Andreas deres døde søn ud med et drenge spædbarn hos et junkiepar. På et rutinemæssigt besøg i en lejlighed, hvor naboen har klaget over støj fra et kærestepar (Nikolaj Lie Kaas og Lykke May Andersen), som er stofmisbrugere, finder Andreas og Simon deres søn liggende indsmurt i sit eget skidt. Det er et syn, som Andreas har svært ved at glemme, og det er det, som får ham til at bytte sin døde søn ud med det misrøgtede drengebarn. Det fortjener et bedre liv, som han er sikker på, han og Anna kan give det. Men selv Andreas kan dog også se, at det er det forkerte at gøre, selvom det også føles rigtigt. Resten af historien følger vi således, hvordan den ene beslutning – taget i et øjebliks følelse af uretfærdighed – kan ændre en række menneskers liv for altid.
”En chance til”, som er instrueret af Susanne Bier, byder på en række kendte og dygtige skuespillere, der alle leverer fine præstationer. Det er dog desværre ikke nok til at veje op for den fladhed, som præger historien hele vejen igennem filmen. Manuskriptet er skrevet af Anders Thomas Jensen, som bl.a. tidligere har leveret historier til flere meget underholdende film, såsom ”De Grønne Slagtere” og ”Adams Æbler”, og derfor er det også overraskende, at fortællingen forløber så forudsigeligt, som den gør i ”En chance til”. Man bliver som publikum på intet tidspunkt overrasket over tingenes drejning, da alle hændelserne virker meget oplagte og lige til. Derfor bliver man heller aldrig rigtig fanget af det dramatiske skuespil, som ellers kunne have løftet filmens intetsigende historie.
Problemet opstår, fordi hovedpræmissen – mand bytter død baby ud med en andens baby – simpelthen ikke er nok til en hovedhistorie, der skal fylde en hel spillefilm. Havde filmen været fyldt med interessante sidehistorier, som fx hvordan Simon prøver at få sin ekskone tilbage, kunne det måske have gjort ”En chance til” til en underholdende film. Det er dog ikke sket, hvorfor man sidder tilbage med en tom fornemmelse, når lyset tændes i biografsalen.
Filmen har premiere d.15. januar.
