En chance til: Mesterværk giver dig sixpack i biffen

Du skal se den, hvis du leder efter en hurtig og effektiv måde at smide julefedtet her i januar. Denne film vil få din mave til at slå kolbøtter hele vejen og personligt resulterede det i, at jeg forlod salen med noget der lignede en sixpack.

6 ud af 6 stjerner

Dette er en af den slags film, du ikke kan flygte fra, og den går lige gennem kroppen igen og igen. Det er en film, du kan se med hvem som helst… så længe de er over 15 år.

Det skal i den sammenhæng siges, at det er på eget ansvar, hvis du er gravid eller på anden vis er inden for en radius på 50 meter af småbørn til hverdag. Det er op til dig selv, om du vil risikere at dehydrerer af gråd efter 105 minutters følelseshelvede. Udover det er der ingen undskyldning. Man skal se den - det skal man bare.

I ”En Chance Til” møder vi politimanden Andreas og hans makker Simon. Andreas er lykkelig gift og nybagt far. Da de en dag tager ud til en rutinesag, et husspektakel hos et junkie-par, finder Andreas deres forsømte baby i et skab. Dette skubber til den ellers kontrollerede Andreas' dømmekraft og denne episode sætter gang i en lang række beslutninger og håbløse forviklinger for den unge far. Hans magtesløse kamp for hvad der er rigtigt og forkert ender i en katastrofe, og det er nu op til Simon at finde en sammenhæng mellem ret og uret.

Susanne Bier og Anders Thomas Jensen må antages at være et af de stærkeste teams i dansk film. Den store oscarvindende instruktør og de danske manuskriptforfatters konge. Han vandt forresten også en Oscar i 1999.

Manden er jo et fucking geni, men nu hvor han er biografaktuel med filmen ”Mænd & Høns”, og det er den næste film, jeg skal anmelde, så vil jeg gemme mine rosende gloser til det.

Det er min anden Susanne Bier film. Den sidste jeg så var ”Serena”. Det var jo meget nærliggende at prøve at sammenligne dem. Men det tror jeg ikke man kan. De rammer lige dybt men ikke samme sted. Det var så dejligt at se Susanne tilbage i det danske element, dog klædte det hollywoodske også damen.

Filmen åbner på et dybt og sanselige soundtrack. Hun har noget med styrere. En masse skud af vinden der tager i træerne og i skyerne som om hun billedligt prøver vil vise, hvordan naturen som livet går sin gang.
Apropos soundtrack så var der lagt en spændende lyd på filmen, som jeg var meget ramt af. I filmen bor den lille kernefamilie i et lækkert hus nede ved vandet. Når det stormer udenfor et hus der ligger ved havet gnaver det og rykker det i træværket, og det føles som om huset flytter sig. Den lyd er lagt på mange gange i løbet af filmen, bl.a. når karaktererne bliver pressede. Det gav en vild effekt da det fik gulvet i salen til at vibrerer. På den måde er det en film, der ryster dig både fysisk og psykisk i din grundvold.

Alt i alt så er den fuldstændig genial… og hey, det vidste I da godt, da I så jeg gav en 6 stjerner oppe i toppen af siden. Men jeg kan ikke understrege det nok.

Dette er et af de få danske filmmesterværker, der findes, og jeg er ikke i tvivl om, at det er et af årets bedste film. 2015 har fået en fantastisk start. Så tag en du elsker i hånden, tag en dyb indånding og tag ind og se den i en fart.