36 personer indlagt: Brændende lade med gødning udviklede giftig røg

36 personer er indlagt efter en gårdbrand på Langeland mandag aften. Branden i en lade med halm udviklede giftig røg.

Like localeyes.dk på Facebook

Efter gårdbrand på Tryggelev 70, Humble, Langeland blev 17 brandmænd, 2 politibetjente og 17 civile borgere indlagt på OUH og Svendborg sygehus, da der var stor sandsynlighed for, at de havde indåndet større mængder røg med sundhedsskadelige Nitrøse gasser fra NPK-gødning.

LÆS OGSÅ: Stor gårdbrand på langeland

Ud over de indlagte er der yderligere mindst 10 civile personer, som tidligere har været på Svendborg skadestue for kontrol, og sendt hjem igen uden yderligere behandling. Det kan ikke udelukkes, at borgere fra området, efter udsendt beredskabsmeddelelse, på eget initiativ har søgt på skadestuen, uden vores kendskab.

Branden er under fuld kontrol og der er ikke længere fare for sundhedsfarlige gasser. Der foretages efterslukning af halm, og man forventer at ilden er slukket i løbet af formiddagen.  NPK-gødningen er bragt til destruktion hos NORD i Nyborg.

Brandårsagen er ikke klarlagt endnu, og skal undersøges nærmere af teknikere senere i dag.