Kvinde erkendte knivstik på Facebook: Nu er hun sigtet for drab


En 26-årig kvinde er blevet tiltalt for at have dræbt sin jævnaldrende ekskæreste i december sidste år nær Næstved.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Omkring klokken 22.30 den 2. december sidste år fik politiet en anmeldelse om knivstikkeri på parkeringspladsen ved den virksomhed på Glasværksvej i Fensmark, hvor kvindens 26-årige ekskæreste arbejdede.

Da betjentene nåede frem, fandt de den 26-årige mand, som var blevet stukket i hjerteregionen. Ved ankomsten til sygehuset blev han erklæret død.

Den 26-årig kvinde erkendte på Facebook at hun havde gjort noget dumt. Hun undskyldte samtidig familie og venner for hendes handling.

Jeg skal i fængsel for muligvis drabsforsøg, jeg vil godt sige undskyld til min familie og venner. Ses, skrev den unge kvinde på Facebook.

Da den 26-årige kvinde erkendte forbrydelsen på Facebook, vidste hun ikke, at han var død.

Sammen med en veninde blev den 26-årige kvinde anholdt. Da hun efterfølgende blev fremstillet i grundlovsforhør, indrømmede hun at have ført kniven, oplyste efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, dengang til Ritzau.

– Kvinden erkendte allerede inden grundlovsforhøret at have ført kniven, men hun nægter sig skyldig i drab, sagde Søren Ravn-Nielsen.

LÆS OGSÅ: På Facebook – melder sig selv for drabsforsøg

Et muligt motiv kan være ulykkelig kærlighed. Manden havde kun få dage inden drabet slået op med hende. Bruddet skulle have knust kvinden.

Hendes 24-årige veninde blev dengang sigtet for medvirken til drab. Hun er dog ikke en del af anklageskriftet.

Drabssagens skal køre ved Retten i Næstved. Der er endnu ikke sat en dato for retssagen.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq