På Facebook – melder sig selv for drabsforsøg

En ung kvinde skriver på Facebook, at hun melder sig selv for drabsforsøg. Hun undskylder overfor sine venner og familie.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Jeg skal i fængsel for muligvis drabsforsøg, jeg vil godt sige undskyld til min familie og venner. Ses, skriver den unge kvinde i en statusopdatering på Facebook.

Hun var på dette tidspunkt ikke klar over, at det ikke længere handlede om drabsforsøg, men drab.

En 26-årig mand blev mandag aften fundet dræbt af knivstik i Fensmark i Sydsjælland. Politiet har anholdt to kvinder. Den ene kvinde er mandens 26-årige ekskæreste, som ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erkender at have ført kniven. Hun nægter sig dog skyldig i sigtelsen for drab.

Den anden anholdte er en 24-årig kvinde, som også er blevet sigtet efter straffelovens paragraf om manddrab.

Hendes Facebook venner reagerer hurtigt og en veninde skriver straks tilbage:

– Seriøst?
– Ja desværre, jeg mælder mig selv om lidt, svarer den nu anholdte kvinde.

Der sluttede hendes kommunikation på Facebook. Men hendes venner fortsatte med at spørge ind til, hvad der var sket, og hvem der var død.

En spørger om hun har dræbt sin eks eller hvad? En anden konstaterer, at nogle børn har mistet en far.

Local Eyes ved ikke, om den unge kvinde, som skrev på Facebook, at hun ville melde sig for drab, er den dræbtes 26-årige ekskæreste, som har indrømmet at have ført kniven. Eller om det er den 24-årige kvinde, som også er anholdt og sigtet for drabet.