Arkivfoto
Mandag aften klokken 23 ransagede politiet en adresse i Sakskøbing. Her fandt betjentene en skarpladt pistol og en politihund snusede sig frem til 52 gram hash i en baggård. Der blev også fundet et boldtræ, et bordben og et nødblus.
Der var to mænd på stedet på henholdsvis 20 og 21, begge fra lokalområdet, og de blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Den 21-årige er også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De blev begge taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de skal afhøres nærmere.