Storbrand på kro: Se flammerne bryde igennem taget

Se flammerne bryde igennem taget på kroen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Mandag aften udbrød der brand ud på Skuldelev Kro i Skibby i Hornsherred. Kroen bliver brugt af Røde Kors til indkvartering af 70 asylansøgere, som alle er blevet evakueret.

Ilden opstod mandag aften i en frituregryde i kroens køkken, men bredte sig hurtigt i hele køkkenet og i krostuen. Efter kort tid var hele kroen overtændt, oplyser politiet.

LÆS OGSÅ: Brand på kro: 70 asylansøgere evakueret

Mandag aften udsendte politiet en beredskabsmeddelelse:
Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved længerevarende ophold i den.

Advarslen vedrører borgere i Skuldelev By afgrænset ad Østergade/Vestergade/Skuldelevvej/Sølvkærvej/Østergade/Strandvejen.

Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.