Arkivfoto
Selv om han har været holdt væk fra træning i nogle dage, får den danske fodboldspiller Nicki Bille Nielsen lov at blive i den norske fodboldklub Rosenborg.
I hvert fald, hvis man skal tro den norske avis Dagbladet, som på sin hjemmeside skriver, at flere uafhængige kilder alle siger, at det er resultatet af samtaler mellem Rosenborgs ledelse, Bille selv og hans agent Nikola Juric.
Klubben skal spille pokalkamp i aften og vælger fokus på den kamp som begrundelse for, at den ikke vil afsløre sin beslutning endnu.
– Ingen kommentar. Det må vente til i aften, lyder også kommentaren fra Nicki Billes agent Nikola Juric.
Den norske avis fortæller desuden, at den nu har set to videoer af episoden, og de er begge i Nicki Billes favør. Ifølge Dagbladet viser videoerne, at den 26-årige angriber ikke modsatte sig politiets anholdelse, som det ellers har været hævdet.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Bliv ved med at filme mig. Bliv ved med at filme, hvad de gør mod mig, jeg gør ingenting, skriger Nicki Bille ifølge den norske avis på videoen, mens han blev holdt fast af politifolkene.
Nicki Bille og hans agent mener, at Rosenborg har overreageret ved at holde ham ude fra klubbens træning siden episoden i Danmark i påsken.
Rosenborg vil først komme med en officiel udmelding torsdag aften.
/Foto fra Facebook/
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq