To personer bosat i Sverige anholdt for menneskesmugling


Arkivfoto


Natten til onsdag blev tre personer fra Kosovo standset i bil ved Rødby Færge, den ene havde ikke papirer, så politiet har sigtet de to andre for menneskesmugling.

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede natten til onsdag en bil i indrejsefeltet ved Rødby Færge. I bilen var tre mænd. De var alle fra Kosovo.

To af mændene er bosat i Sverige, mens den sidste mand ikke havde rejselegitimation. Han blev derfor anholdt og sigtet efter udlændingeloven. De to mænd, der bor i Sverige, blev også anholdt og sigtet for menneskesmugling.