31-årig kørte næsten 200 km/t på motorcykel uden kørekort


Arkivfoto


En 31-årig mand fik sin motorcykel konfiskeret af politiet efter, at han kørte næsten 200 km/t på motorvej. Han havde heller ikke noget kørekort. Ligesom han havde forsynet motorcyklen med stjålne nummerplader.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Kl. 1235 foretog færdselspolitiet en hastighedsmåling af en motorcyklist kørende mod øst på motorvejen ved Bjæverskov. Motorcyklisten blev målt til at køre 194 km/t mod højst tilladt 130 km/t.

LÆS OGSÅ: Motorcyklist hårdt kvæstet i trafikulykke

Motorcyklisten blev standset, og føreren – en 31-årig mand fra Vemmelev – havde ikke noget kørekort at vise politiet, idet han var frakendt førerretten.

Ved nærmere undersøgelse af hans motorcykel viste det sig, at den var forsynet med en stjålet nummerplade, så motorcyklen, den 31-årige anvendte, var således ikke hverken registreret eller ansvarsforsikret.

LÆS OGSÅ: To på motorcykel i livsfare efter kollision med mejetærsker

Det viste sig tillige, at den 31-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden, så politiet beslaglagde hans motorcykel med henblik på senere konfiskation.

Ud over sigtelserne for overtrædelserne af færdselsloven og straffeloven med hensyn til brug af den stjålne nummerplade vil politiet indberette den 31-åriges brug af den uindregistrerede motorcykel til SKAT, idet motorcyklen ikke var afgiftsberigtiget i Danmark før brug på vejene.

Den 31-årige kan således forvente at høre nærmere fra både politiet og SKAT, når sagerne mod ham skal afgøres.