To på motorcykel i livsfare efter kollision med mejetærsker

En 22-årig mand og en 18-årig kvinde er i livsfare efter en ulykke på motorcykel onsdag aften i nærheden af Frederikssund.
De kørte begge på samme motorcykel og lå i kø efter mejetærskeren. Pludselig forsøgte de at overhale samtidig med, at mejetærskeren drejede til venstre. De kørte direkte ind i mejetærskeren.

Motorcyklen brød i brand ved sammenstødet, og der gik ild i en af personerne. De blev begge lagt i kunstigt koma på stedet før end de blev overført til traumecenteret på Rigshospitalet.