Arkivfoto
Københavns Politi fortsætter anholdelserne af folk, der mistænkes at drive hashboderne i Pusherstreet på Christiania i København. Mandag anholdt politiet en 51-årig mand, der menes at være hashhandler.
Politiet mistænker ham for at høre til det, som efterforskerne kalder hashbod nummer 14. Han er sigtet for at handle med mellem 114 og 228 kilo hash, oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi.
Den 51-årige har været eftersøgt siden den store hashaktion mod Christianias hashmarked tidligere på måneden. Mandag anholdt politiet ham på en adresse på Amager
I forvejen er over 80 personer blevet anholdt og sigtet for hashhandel, de fleste under den kæmpemæssige aktion mod hashhandlen i Pusher Street den 13. marts.
Den dag slog politiet til mod mindst 27 boder og deres sælgere og ledere.
Ifølge Steffen Thaaning Steffensen venter politiet flere anholdelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtVi har stadig en fire stykker, som vi leder efter, og der foregår fortsat efterforskning i sagen, siger han.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq