Ni personer på anklagebænken i kæmpe skunksag


Arkivfoto


llegale laboratorier, narkosmugling og stoffer for millioner af kroner er omdrejningspunkterne, når ni mænd mandag morgen tager plads på anklagebænken i Retten i Kolding.

LÆS OGSÅ: Kæmpe skunk laboratorium i villa

De ni mænd – syv vietnamesere, en hollænder og en dansker – er efter politiets og anklagemyndighedens opfattelse hovedmændene i en omfattende sag om skunklaboratorier og indsmugling af store mængder amfetamin.

LÆS OGSÅ: Ni tiltalt i kæmpe skunk- og amfetaminsag

Sagen startede tilbage i 2012 i Vejen i Sydjylland, hvor politiet afslørede et skunklaboratorium. Siden fandt man frem til i alt 40 skunklaboratorier rundt om i landet, og 23 personer er allerede dømt for deres roller i sagen.

LÆS OGSÅ: Dyrkning af skunk: Idømt et års fængsel samt udvisning

Tiltalen lyder på, at de gennem et firma importerede store mængder udstyr til produktion af de stærke hampeplanter og derefter stod for indretningen af 13 skunklaboratorier forskellige steder i Jylland, på Als og på Fyn

LÆS OGSÅ: Stor politiaktion mod organiseret produktion af skunk

Andre vietnamesere blev så ansat som “gartnere” i laboratorierne, der blev stormet af politiet under aktion i februar sidste år.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Dyrkning af skunk kræver meget strøm, og ifølge anklageskriftet har mændene stjålet el for omkring 4,8 millioner kroner.

Hvor meget skunk, der er dyrket i laboratorierne, er uvist. Anklageskriftet taler om “flere høste”, og politiet har beslaglagt skunk, der svarer til omkring et ton hash.

Hvis det står til anklagemyndigheden, skal de syv udlændinge udvises af Danmark for bestandig, når de har afsonet en eventuel dom.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq