Stor politiaktion mod organiseret produktion af skunk


Arkivfoto


Fyns Politi har dag foretaget en større koordineret aktion mod organiseret produktion og salg af skunk.

I forbindelse med aktionen er 15 personer er blevet anholdt på Fyn, i det sydlige Jylland samt i det sydlige Sverige.

LÆS OGSÅ: Politiet fandt skunk laboratorium og ulovlige øl

De er alle sigtet for organiseret produktion og/eller handel med skunk.

I forbindelse med dagens aktion ransagede politiet blandt andet to væksthuse, hvor der blev produceret skunk. Begge væksthuse er beliggende i Jylland. Ud over de to væksthuse har politiet ransaget en række adresser i Jylland, på Fyn og i Sverige.

LÆS OGSÅ: Skunklaboratorium afsløret i Høng

-Anholdelserne i dag er et resultat af en længerevarende og målrettet efterforskning her i Fyns Politi. Dagens koordinerede aktion ligger i forlængelse af tidligere anholdelser i det vietnamesiske miljø, hvor syv personer i øjeblikket sidder varetægtsfængslet, siger vicepolitiinspektør Thomas Anderskov Riis fra Fyns Politi.

LÆS OGSÅ: Dyrkning af skunk: Idømt et års fængsel samt udvisning

Dagens indsats er foregået i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjylland, Rigspolitiet samt Svensk Politi.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

De anholdte vil formentlig først blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen. Det forventes at ske for lukkede døre.