Arkivfoto
Halvanden måned efter aflivningen af giraffen, Marius vakte stor vrede rundt om i verden, har Københavns Zoo aflivet hele fire løver.
Det er en 16 år gammel løvehan og en 14 år gammel løvehun som er blevet aflivet. Samtidig blev to unger på 1½ år også aflivet. Det er sket for, at skabe plads til en ny løvehan, skriver Københavns Zoo på deres hjemmeside.
Det skriver Københavns Zoo:
Der er kommet en ny løvehan til Zoo. Hannen er kommet hertil fra Givskud Zoo og skal sammen med Zoos to halvandet år gamle hunner danne den fremtidige løvebestand.
Den nye løvehan er stor af sin alder, mørk i pelsen og vejer omkring 130 kilo. Løvehannen vil de kommende dage finde sig til ro i de nye omgivelser og vil kunne opleves i løbet af nogle dage. Inden for kort tid vil den nye hanløve blive introduceret for Zoo’s to halvandet år gamle hunløver, og de tre løver vil sammen danne Zoos fremtidige løvebestand.
”Jeg er rigtig glad for at kunne byde den nye løvehan velkommen. Han er en flot ung han, og jeg er sikker på, han vil blive en imponerende ambassadør for sin art,” siger Zoos administrerende direktør Steffen Stræde, der glæder sig over, at den nye løvehan får selskab af Zoos to sunde og unge løvinder, der blev født i Zoo i efteråret 2012.
Like localeyes.dk på Facebook”Zoo er anerkendt verden over for vores arbejde med løver, og jeg er stolt over, at et af Zoos egne kuld nu kan danne kernen i en ny løveflok og dermed være udgangspunkt for Zoos næste løveæra,” siger Steffen Stræde.
Generationsskiftet hos løverne har været undervejs længe, da Zoos to avlsløver var meget gamle. Nu, hvor de to unge hunner født i 2012 er blevet kønsmodne og i øvrigt er sunde og raske, kan de tage over for den gamle hun og danne et stærkt trekløver sammen med den nye han.
På grund af løveflokkens naturlige struktur og adfærd har Zoo måttet aflive de to gamle løver samt to unge løver, der ikke var gamle nok til at klare sig selv og desuden ville være blevet dræbt af den nye hanløve så snart, at han fik chancen.