Nordkorea spiller med musklerne – affyrer 30 missiler


Arkivfoto


Nordkorea har testet flere kortdistance-missiler. Natten til lørdag blev der affyret 30 missiler ud over havet, meddeler det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

LÆS OGSÅ: Tv-klip: Se Kim Jong-uns skianlæg hvor svenske snekanoner pudrer løjperne
Missilerne blev affyret fra Nordkoreas østkyst og ud i Det Japanske Hav og begyndte klokken 4 om morgenen lokal tid ifølge nyhedsbureauet, som mener, at missilerne fløj omkring 60 kilometer.

LÆS OGSÅ: Basketballstjerne leger Marilyn Monroe for diktator
Magtdemonstrationen sker formentlig som reaktion på Sydkoreas fælles militærøvelser med USA.

LÆS OGSÅ: Nordkorea bekræfter: Diktatorens onkel er udrenset
Det er ikke usædvanligt, at Nordkorea udfører militærøvelser – særligt når landet vil vise sin utilfredshed mod de årlige militærøvelser mellem rivalerne i syd og USA, der begyndte i slutningen af februar og varer indtil midten af april.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

/ritzau/AFP Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq