Politiet på jagt efter hashkunder i Metroen


Københavns Politi har sagt, at de vil gå målrettet efter hashkunder, som har været ude og købe hash i Pusherstreet på Christiania.

LÆS OGSÅ: København vil igen forsøge fri hash

Fredag sidst på eftermiddagen blev der over Facebook-gruppen: Politi razzia på Christiania, delt billeder af betjente med en narkohund i Metroen på Christianshavn.

LÆS OGSÅ: Politiet vil slå hårdt ned på hashkøbere

Der står betjentene og spotter mulige hashkunder ud og tager dem over til siden. Der bliver personerne visiteret og får undersøgt deres identitet.

Hele dagen har politiet været på jagt efter hashkunder omkring Christiania. Mange personer er blevet stoppet og biler bliver viftet ind til siden og undersøgt.

LÆS OGSÅ: Det konfiskerede politiet under den store hashaktion

Politiet udsendte torsdag følgende pressemeddelse:

Københavns politi vil i denne og den kommende uge have et særligt øje på hashkøberne i hele København.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det er køberne, der gør det muligt for de organiserede kriminelle at tjene mange penge på deres hashkriminalitet. Hvis det er for risikofyldt at købe hash, har vi en forhåbning om, at nogen af dem vil lade være, og dermed ikke længere støtte de organiserede kriminelle, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov, leder af efterforskningsenheden ved Københavns Politi.

Det her handler om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Det er en langsigtet og bredspektret indsats, hvor vi og vores nærmeste samarbejdspartnere tager os den tid, der er nødvendig for at dokumentere, hvor organiseret og omfangsrig gerningsmændenes kriminalitet er, siger Jørgen Skov.

Local Eyes følger sagen!

/billede fra facebook-gruppen: Politi razzia på Christiania/