Demonstranter anholdt ved Christiansborg


Et sammenstød mellem demonstranter fra hver deres politiske yderfløj er lørdag eftermiddag gået over gevind. Københavns Politi melder om flere anholdelser ved Christiansborg.

Tv-klip fra urolighederne kommer snart.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– De to grupper er kommet tæt på hinanden, og der er fløjet kasteskyts gennem luften, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Møller Jacobsen til Ritzau.

Ifølge Jacobsen er flere demonstranter maskeret, og politiet har valgt at skride til anholdelse for at få bragt ro over situationen.

– Jeg har endnu ikke fået nogen meldinger om, hvor mange anholdte der er, siger Henrik Møller Jacobsen.

/ritzau/

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq