Arkivfoto
Selv om ingredienserne tæller rigelige mængder vold, sex og tortur, så blev actionspillet GTA V den store vinder, da den danske computerspilbranche torsdag aften kårede årets bedste spil.
Priserne for årets bedste computerspil uddeles af Multimedieforeningen, der er brancheforeningen for de danske producenter og importører af computerspil.
GTA V roses for at have sat nye standarder, når det gælder kompleksitet og størrelse.
Bag spillet står selskabet Rockstar North, som har brugt knap halvanden milliard kroner på at producere det. De penge har dog vist sig at være godt givet ud. Allerede det første døgn spillet var i handlen, blev der ifølge selskabet bag omsat for godt 4,5 milliarder kroner.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq