Den nye cykelsti gennem Christiania er en del af kommunens planer om, en supercykelsti skal løbe fra Nyhavn og helt ud til Amager Strandpark. Kommunen har skønnet, at der vil køre omkring 2000 cykler og knallerter dagligt gennem Christiania.
På Facebook blev der opfordret til at møde op mandag morgen og protestere mod den kommende cykel-motorvej.
En gruppe christianitter startede tidligt og satte Christianiaflag op over Dyssebroen. De vil forsøge ved fredelige midler, at forhindre kommunen i, at lave cykelmotorvejen tværs gennem Christiania.
Vi protestere mod den cykelrute, som kommunen har planlagt skal løbe tværs gennem Christiania. Vi mener ikke det kommer cyklisterne til gode og heller ikke christianitterne. Det gør det ikke fordi der er simpelthen ikke plads no og det ved kommunen godt, siger christianitten, Eva Suszkiewicz til Local Eyes.
Der er så smalt at der ikke vil være plads til en en modsatrettet cykelsti med plads til flere tusinde cykler og knallerter. Visse steder er der ikke mere end 3 meter og der skal køre færdsel i begge retninger. Samtidig skal der også være plads til børn, heste og hunde. Over 100.000 turister besøger årligt Christiania og mange af dem vil komme til at gå på disse smalle cykelstier.
Efter planen skal et træskur rives ned på Dyssen. Der skal gøres plads til en cykelbro over en å. Christianitterne er meget imod enhver indgriben og vil forhindre kommunen i, at rive træskuret ned.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDet gik også rygter på Facebook om, at Dyssebroen ville blive revet ned. Dette skulle ikke være sandt. Dyssebroen som har været der i mange år vil blive bevaret. Det er planen, at der skal bygges en ny og mere kommunal-rigtig bro, som skal ligge ved siden af Dyssebroen.
###
I år 2008 endte det med voldsomme gadekampe, da myndighederne rev et hus ned på Christiania. Håndværkerne måtte beskyttes af et stort antal kampklædte betjente. Da en spontan demonstration ville gå til Slots- og ejendomsstyrelsen, blev de mødt af betjente med trukne knipler.
Senere om aftenen udviklede det sig til voldsomme gadekampe i gaderne omkring og på selve Christiania. Politiet blev mødt med brosten, store kanonslag og brændende barrikader på Prinsessegade. Politiet rullede det store skyts ud og bogstavelig talt tæppebombede området med tåregas.
Christianitterne frygter, at kommunen vil rive træskuret ned på onsdag, men aktivisterne holder øje med hvornår arbejdet går i gang.
Local Eyes følger sagen