16-årig lømmel smed kanonslag efter mor og datter


Arkivfoto


En 43-årig kvinde fik torsdag en alvorlig forskrækkelse, da hun sammen med datteren forlod en Netto-butik på Odinsvej i Faxe.

Moren og datteren gik ud af butikken, og da de skulle til at stige ind i deres bil, blev der kastet kanonslag efter dem. De eksploderede få meter fra dem.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet foretog afhøringer på stedet og fandt senere torsdag frem til gerningsmanden, en 16-årig dreng fra Faxe. På hans bopæl fandt politiet yderligere tre kanonslag, som blev beslaglagt.

Drengen blev herefter sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.