På Twitter skriver senioranklager Thomas L. Brædders at HA-rockeren Fehår er løsladt af landsretten efter 17,5 års fængsel for drab.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtJørgen “Fehår” Nielsen er medlem af Hells Angels, som den 8. september 1998 ved Højesteret blev idømt livsvarigt fængsel for medvirken til drab og fem drabsforsøg i forbindelse med nedskydningen af Bandidos-medlemmet Uffe Larsen ved Kastrup lufthavn i 1996. Episoden var starten på rockerkrigen, som i alt kostede 11 mennesker livet.
Ved den oprindelige nævningesag i Østre Landsret året tidligere var Michael Brokside blevet idømt 16 års fængsel for drab. Nævningene erklærede ‘Fehår’ skyldig, men blev underkendt af de juridiske dommere på grund af bevisets stilling. Jørgen “Fehår” Nielsen blev herefter løsladt.
Efter en aflytning af Broksides mobiltelefon skaffede anklagemyndigheden tilstrækkeligt materiale til at Den Særlige Klageret genoptog, for første gang nogensinde i en dansk drabssag, hvor der oprindelig var foretaget en frifindelse.
‘Højesterets kendelse fastslog, at likvideringen var sket efter en fælles beslutning og idømte livstidsstraf på trods af at forsvareren i sin procedure fremførte, at der ikke var fortilfælde, hvor hovedmanden var sluppet billigere end den medsammensvorne.