Overvågningsvideo: Iskolde geværmænd likviderer kvinder, børn og læger

Den 5. december kørte en bil op til porten til Yemens Forsvarsministerium. Bilen blev kørt af mænd i militær uniformer, men var i virkeligheden en selvmordsbombe.

Bilen eksploderede og rev porten til ministeriet væk. Det banede vejen for flere geværmænd, som trængte ind på området, der også huser et hospital.

På disse overvågningsvideoer, som er blevet frigivet af myndighederne i Yemen, kan man se, hvorledes geværmændene går rundt i de røgfyldte gange og iskoldt likviderer dem, som stadig er i live.

En af angrebsmændene går roligt hen mod en større gruppe af mennesker, formentlig tror de i begyndelsen, at han er kommet for at hjælpe. Det var han ikke. Han afsikrede en håndgranat og kastede den ind midt i gruppen og løb derefter sin vej. På videoen kan man se, at kun få fra gruppen når at løbe i sikkerhed for eksplosionen.

Kampene mellem geværmændene og myndighederne varede i flere timer. Angrebet kostede 52 mennesker livet, heraf mange læger og sygeplejerske. 167 blev alvorlig såret.

Dagen efter angrebet tog den militante gruppe Ansar al-Sharia ansvaret for angrebet. Gruppen sættes i forbindelse med al-Qaida.